Tre fra cykelsporten nomineret til Årets Sportsnavn 2022

15 atleter eller hold er nomineret til prisen som Årets Sportsnavn 2022, der regnes for Danmarks mest prestigefyldte idrætspris, der uddeles af Danmarks Idræts Forbund og Team Danmark.

Blandt de 15 er tre fra cykelsportens verden. Favorit til prisen er Tour de France-vinder Jonas Vingegaard, Mads Pedersen, der blandt andet har vundet den grønne pointtrøje og tre etaper i Vuelta a España samt en etape i Tour de France plus Julie Leth og Amalie Didriksen, der har vundet EM-bronze og VM-bronze i parløb.

Vinderen af Årets Sportsnavn kåres til Sport 2022 i Herning 7. januar 2023.