Tallene bag den danske Tour de France-start

Evalueringen af den danske Grand Départ, altså starten på Tour de France 2022 den 1. til 3. juli, er nu klar. Evalueringen, der er lavet uafhængigt af Geelmuyden Kiese, Epinion, Infomedia, Visit Denmark og Teleselskabet 3. fokuserer blandt andet på tilskuermåling og turismeøkonomi.

Evalueringen viser at der var 1.664.789 tilskuere på vejene under de tre etaper i Danmark. 722.167 var turister, om samlet brugte 757 mio. kr.

Desuden viser den at der var 79.779 redaktionelle omtaler af Tour de France i Danmark. 60% af omtalerne var iinternationale omtaler. Samlet nåede omtalerne i gennemsnit 76 mio. potentielle læsere om dagen i perioden. Herudover genererede Touren i Danmark over 170.000 omtaler på sociale medier.

“Vi fik alt det vi drømte om og mere til. Den danske Tourstart var en folkefest uden lige. Fra en magisk Holdpræsentation i Tivoli over tre fantastiske etaper til Jonas Vingegaards sejr og hyldest på balkonen foran en fyldt rådhusplads. Med over 1,6 mio. tilskuere langs landevejene, masser af turister og en superflot international eksponering er vi utroligt tilfredse og stolte,” udtaler Sophie Hæstorp Andersen, bestyrelsesformand for Grand Départ Copenhagen Denmark og overborgmester i København.

Husk at du via Sportsbog.dk blandt andet kan finde bogen De Danske Tour de France-Helte på udsalg.