Super par klar til Rotterdams 6-dagesløb

Den 2. til 7. januar afvikles den 38. udgave af 6-dagesløbet i Rotterdam. Og det tegner til at blive med et super stærkt felt. Arrangørerne har netop meddelt at hollandske Niki Terpstra og belgiske Iljo Keisse skal køre sammen i løbet. De to har tre gange tidligere vundet Rotterdams 6-dagesløb.

Blandt andre stærke par i løbet kan nævnes belgierne Kenny De Ketele/Robbe Ghys og Jasper De Buyst/Tosh Van der Sande, belgisk/hollandske Moreno De Pauw/Jan Willem van Schip, hollænderne Yoeri Havik/Wim Stroetinga samt spanierne Albert Torres/Sebastián Mora og polakkerne Daniel Staniszewski/Wojciech Pszczolarski.

Vil du vide mere om 6-dagesløb kan du med fordel købe bogen 6-dagesløb. Og husk at den 9. december udkommer årets julegave ide: Gert Frank-Helten fra Forum.