Snart tid til EM i Dernypace

Den 7. og 8. september afvikles årets europamestreskab i Dernypace. Der køres i tyske Erfurt, og der arbejdes i disse dage for at sikre dansk deltagelse i EM-stævnet.

Sidste år sejrede tyske Achim Burkart i Hannover, og året før vandt danske Casper Folsach i Ballerup Super Arena.

De første officielle europamesterskaber i Derny blev afholdt i 2000 i Amsterdam, hvor danske Jimmi Madsen sejrede.  Der er desuden kørt i Ballerup Super Arena i 2006, hvor belgiske Iljo Keisse sejrede samt i 2014 hvor det blev til triumf for Jesper Mørkøv.

Europamestre i Dernypace:

2000 Jimmi Madsen (Den)
2001 Matthew Gilmore (Bel)
2002 Matthew Gilmore (Bel)
2003 Bradley Wiggins (Gbr)
2004 Ikke kørt
2005 Alex Scmidt (Rus)
2006 Iljo Keisse (Bel)
2007 Matthé Pronk (Ned)
2008 Matthé Pronk (Ned)
2009 Kenny De Ketele (Bel)
2010 Ikke kørt
2011 Peter Schep (Ned)
2012 Davide Vigano (Ita)
2013 Elias Viviani (Ita)
2014 Jesper Mørkøv (Den)
2015 Kenny De Ketele (Bel)
2016 Casper Folsach (Den)
2017 Achim Burkart (Ger)
2018 ?

Tidligere har Ole Ritter i 1976 og Gert Frank i 1983 vundet et åbent europæisk mesterskab i Derny Pace. Gert Frank vandt desuden sølv i 1982, hvilket Palle Lykke også gjorde i 1967. Lykke har desuden to gange (1963 og 1964) vundet bronze, mens også Ole Ritter (1977) er noteret for en bronzemedalje.