Dansk Landevej

Profil forlænger kontrakt med coloQuick

22-årige Alexander Dalby har forlænget sin kontrakt med coloQuick cycling teamet, og skal dermed køre sin fjerde sæson på teamet med base i Skive.

“Jeg har altid følt mig godt tilpas hos coloQuick. Vi har en god holdånd, vindermentalitet og et godt kammeratskab mellem rytterne”, forklarer Alexander Salby om sin kontraktforlængelse.

Alexander Salby forventer i sin fjerde sæson hos coloQuick, at han gennem et godt løbsprogram kan udvikle sig til at vinde cykelløb, også på voksent niveau , eftersom han er blevet for gammel til at være U23-rytter.

– Desuden håber jeg at udvikle mig yderligere personligt, så jeg kan tage de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter både på cyklen og af cyklen, lyder det fra den unge coloQuick-rytter, der i den korte corona-prægede 2020-sæson blev jysk-fynsk mester, blev samlet nummer to i løbsserien Demin Cup, som blev vundet af holdkammeraten Sebastian Kolze Changizi, og han hentede en fjerdeplads i DM for U23-ryttere.