Pogacar tog første Alpe d’Huez-sejr
Som ventet tog Tadej Pogacar, iført den gule førertrøje, sejren i den første af to etaper, der har mål i Alpe d’Huez i årets Tour de France. Nr. to er lørdag.
Pogacar vandt etapen fredag fra Gap til Alpe d’Heuz seks sekunder foran franske Lenny Martinez fra Bahriain – Victorious.
“Det er meget fedt at vinde heroppe, og der var en vild atmosfære under hele opstigningen. Det var takket være hele holdet, at jeg kunne klare det til sidst. Jeg kørte for holdkammeraterne i dag, og jeg er super glad for at tage sejren.”
Danske Mattias Skjelmose fra Lidl Trek blev nr. otte på etapen og er fortsat nr. seks i klassementet. Skjelmoses holdkammerat Juan Ayuso tabte tid, og er nu nr. syv i klassementet, men Martinez er nr. fem, ni sekunder foran Skjelmose.
Mads Pedersen fra Lidl Trek fører fortsat pointkonkurrencen. Pedersen vandt dagen indlagte pointspurt og udbyggede dermed sin føring i løbet.
Isaac del Toro fra UAE Team Emirates udbyggede også sin føring i ungdomskonkurrencen. Mexicaneren er nu 24 sekunder foran Paul Seixas fra Decathlon.
Lørdag er det tid til året Kongeetape, hvor der igen er mål på Alpe d’huez.
