Par nr. 13 vinder af 100 km-parløb i Ballerup
Par nr. 13 bestående af Conrad Haugsted og Robin Skivild vandt søndagens 100 km parløb i Ballerup Super Arena.
Haugsted og Skivild, der også vandt 3-dagesløbet i november viste sig fra start som løbets stærkeste par, og var både en omgang foran de nærmeste og endte som parret med flest poin.
Par nummer 9, Carl Frederik Bevort og Niklas Larsen snuppede andenpladsen, mens par nummer 7, Lasse Norman og Tobias Aagaard i den sidste spurt sikrede sig tredjepladsen. Dette blot et point foran Noah Wulff og Rasmus Lund.
De blot 15-årige Valdemar Wagner og Johan Andersen imponerede med en ottendeplads.
Hos kvinderne sejrede Amalie Dideriksen og Ida Fialla i et parløb over 100 omgange. Dette foran schweiziske Michelle Andres og spanske Petra Ševčíková.
Tidligere på aftenen vandt henholdsvis Robin Skivild og Rasmus Lund udskilningsløb samt Amalie Dideriksen et pointløb og et parudskilningsløb sammen med Ida Fialla.
Artiklen fortsætter efter videoen
