Optimisme omkring gennemførelse af Strada Bianche

World Tour sæsonen er sat at starte den 1. august med italienske Strada Bianche. Og hos løbsarrangørerne, RCS Sport, er der optimisme om gennemførelse af løbet på trods af at Italien er et af de lande i verden, der er hårdest ramt af corona.

“Jeg kan bekræfte at sæsonen starter med Strada Bianche”, udtaler Stefano Allocchio fra RCS Sport, ifølge Pexcyclingnews, til et lokalt italiensk medie. Allocchio skal i denne uge mødes med Italiens indenrigsminister, og derefter starter planlægningen af løbet for alvor.

Den 5. til 9. august skal der køres Polen Rundt, den 8. august Milano-Sanremo. Tour de France indledes den 19. august.