Internationalt landevej

Fuglsang skal ikke køre Flandern Rundt

Den danske Astana-Premier Tech rytter Jakob Fuglsang skal ikke deltage i årets Flandern Rundt, som han ellers tidligere havde planlagt. Fuglsang vil køre Baskerlandet Rundt som optakt til Ardennerklassikerne. Grunden til ændringen er et ønske om at begrænse rejseaktivitet grundet coronapandamien. Baskerlandet starter dagen efter Flandern Rundt, der skal køres den 4. april.

“Selvom jeg havde set frem til at stille op i Flandern Rundt for anden gang i min karriere, har vi besluttet at det er lidt for ambitiøst at køre løb i Belgien og så starte i Baskerlandet Rundt næste dag”, udtaler Fuglsang blandt andet, og understreger at han vil vende tilbage til Flandern Rundt i fremtiden.