Flot præsentation af verdens 100 bedste cykelryttere

På forlaget Lindhardt og Ringhof er den 2. november udkommet bogen Verdens 100 bedste cykelryttere 2021. En bog skrevet af cykelkommentator Dennis Ritter og nu afdøde cykelekspert Chris Anker Sørensen.

CyclingWorld.dk har fået lejlighed til at gennemlæse bogen, og fik en god oplevelse. Der er tale om en meget flot præsentation og gennemgang af verdens 100 cykelryttere. Bogen er spækket med flotte foto og imponerende meget relevant information. De fleste kan blive klogere af at læse denne bog. Bogen kan specielt bruges som opslagsværk, når du har brug for information om en specifik cykelrytter.

Og så kan man med stor fordel nyde det indledende kapitel Totalcyklingens tid, der giver et godt billede af hvor cykelsporten er lige nu og her.

Bogen er på 216 sider, og har en anbefalet udsalgspris på kr. 199,- I øvrigt er der hele syv danskere i den valgte top 100. Den bedste så højt placeret som nr. ni.