Bane

Dansk syvendeplads i Champions League

Danske Tobias Aagaard Hansen blev lørdag nr. fem i scratch og nr. syv i udskilning, da finalen i banernes Champions League blev afviklet i London for 5500 tilskuere.

Samlet, efter fem afdelinger, vandt 20-årige canadiske Dylan Bibic herrernes Edurance Champions League med 131 point. Tobias Aagaard endte på syvendepladsen med 91 point efter en mindre god start i første afdeling i Mallorca i oktober.

Hos kvinderne sejrede britiske Katie Archibald samlet med 160 point foran norske Anita Stenberg med 145 point. Danske Amalie Winther Olsen blev nr. 15.

Kvindernes samlede sprint Champions League blev vundet af Ellesse Andrews (New Zealand), herrernes sprint af hollandske Harrie Lavreysen.

“Denne sæson har været en stor succes. Løbene har været spændende fra start og jeg tror vi har fundet en god formel med det her format”, konkluderede løbsseriesn direktør Florian Pavia efter lørdagens finale.