Internationalt landevej

Danmarks Cykle Union har fået chef

Efter en periode uden direktør eller anden leder, har Danmark Cykle Union nu fået ny ansat ny chef.

Jens-Erik Majlund tiltræder den 1. april i en nyoprettet stilling som administrations- og elitechef for Danmarks Cykle Union. Jens-Erik Majlund er uddannet som Cand. Scient. Pol og kommer fra en stilling som generalsekretær i Dansk Ride Forbund.

Formand for Danmarks Cykle Union (DCU) Henrik Jess Jensen glæder sig over, at det lykkedes at finde en så kompetent chef til DCU:

“Med Jens-Erik Majlund er jeg sikker på, at vi i DCU har fundet den rette mand til at stå i spidsen for administrationen og elitearbejdet til gavn for den succesfulde danske cykelsport. Jens-Erik Majlund har stor erfaring fra idrætsverdenen og er vant til at finde gode løsninger i politisk ledede organisationer fyldt med top engagerede frivillige”, forklarer Henrik Jess Jensen.

Med stillingen følger det sportslige ansvar for talent- og elitearbejdet i DCU. Jens-Erik Majlund ser frem til de nye udfordringer som en del af den danske cykelverden: “Jeg været meget glad for mine mere end 10 år i Dansk Ride Forbund, men mente også at tiden var til at prøve kræfter med nye udfordringer, og netop den helt særlige kombination af bredde-, talent- og elitearbejde som der er i Danmarks Cykle Union glæder jeg mig til at arbejde med.”