Danmark syvendebedste nation ved U19/U23 bane-EM

Danmark blev syvendebedste nation ved det netop kørte bane-EM for U19 og U23 i italienske Fiorenzuola.

Der blev kørt over 44 discipliner. Danmark vandt to guld-, en sølv- og en bronzemedalje.

Tyskland blev suverænt bedst med 26 medaljer heriblandt ti af guld. Rusland vandt 17 medaljer og Italien 13.

De danske medaljer:
U19 parløb, guld Tobias Lund Andresen/Kasper Andersen
U19 udskilning, guld: Tobias Aagaard
U19 forfølgelsesløb, sølv: Carl-Frederik Bevort
U19 pointløb, bronze: Tobias Aagaard Hansen

Desuden blev Carl-Frederik Bevort nr. fire i omnium, det danske holdforfølgelsesløb blev nr. fire, Bevort nr. fire og Tobias Aagaard Hansen nr. fem i 1000 meter på tid og Kasper Andersen nr. otte i scratch

Den 11. til 15. november afvikles elite bane EM i bulgarske Plovdiv.