Cavendish har brækket to ribben

Sprinter Mark Cavendish har fået konstateret to brud i ribben, samt en mindre punktering på lungen som følge af hans styrt søndag i 6-dagesløbet i Gent.

Briten styrtede sammen med blandt andre danske Lasse Norman, og Cavendish måtte efterfølgende fragtes til et nærliggende hospital, hvor han fortsat er under observation.