Bane

Casper Jørgensen nomineret til Årets træner

Team Danmark uddele igen i 2023 prisen som Årets træner. Prisen hylder de trænere, der står bag atleterne og dedikerer tid og evner til at hjælpe dem frem til sportslig succes. 

Sportschefer, atleter og Team Danmark-medarbejdere har haft muligheden for at indstille kandidater. I alt er 14 trænere blevet indstillet til prisen, og trænere fra vidt forskellige sportsgrene er repræsenteret blandt de indstillede. Den bruttoliste er nu blevet skåret ned til de tre nominerede.

Blandt de tre er Danmarks Cykle Unions banelandstræner Casper Jørgensen.

De tre nominerede til Team Danmarks trænerpris 2023 er:

  • Nikolaj Jacobsen, landstræner i herrelandsholdet i håndbold
  • Casper Jørgensen, landstræner i banecykling
  • Thomas Stavngaard, landstræner i badminton – herredouble

Team Danmarks trænerpris uddeles d. 6. januar ved årets sportsgalla Sport 2023, som afholdes i Jyske Bank Boxen og kan ses live på DR1.