Brennan vandt også 17. etape af Vuelta a Espana 2026. Dansk tredjeplads
17. etape af Vuelta a Espana blev onsdag kørt fra Dos Hermanas til Sevilla over 185 km.
Etapen endte i en massespurt. Matthew Brennan fra Visma Lease a Bike vandt sin femte sejr i årets udgave af de spanske etape, der er hans debut i en Grand Tour.
Uno-X Mobility kørte Magnus Cort flot frem til spurten, men danskeren måtte nøjes med tredjepladsen.
Ingen ændringer i toppen af klassementet. Enrik Mas fører fortsat. Danske Mattias Skjelmose er nr. syv.
Brennan er nu den første debutant i Vuelta’en til at vinde fem etaper siden Eddy Planckaert i 1982.
”Endnu en fantastisk sejr. Vi skriver historie i dag,” strålede Brennan efter etapen. Med sin syvende etapesejr i Vuelta a España har Team Visma | Lease a Bike slået sin egen rekord fra Tour de France 2022 og Giro d’Italia 2026, hvor holdet hver gang vandt seks etaper. ”Vi kom hertil som et hold for at vinde etaper, men vi havde aldrig drømt om at vinde syv. I dag fik vi endnu en chance for at vinde, og den greb vi med begge hænder. Det er virkelig noget særligt.”
18. etape skal køres torsdag som en enkeltstart over 32,1 km. En ret flad enkeltstart.
