BaneBane VMTopartikler

Bane-VM viden: Tolv VM-medaljer

Til oktober er der bane-VM i Ballerup Super Arena for tredje gang. Ni gange blev bane-VM afviklet på Ordrupbanen. På CyclingWorld.dk bringer vi frem til oktober løbende historier og anekdoter om bane-VM.

Tolv VM-medaljer
Mange mener at den mest succesfulde danske banerytter nogensinde er sprinter Thorvald Ellegaard der seks gange blev verdensmester, og fire gange vandt VM-sølv. Det gjorde han i starten af 1900-tallet.

Men ikke langt fra Ellegaard i medaljeregnskabet er endnu en rytter fra Fyn. Lasse Norman Leth er stadig aktiv, og har faktisk allerede vundet tolv VM-medaljer. Heraf fire guldmedaljer.

Den første medalje vandt ved Norman ved VM 2012 i australske Melbourne, hvor det blev til bronze i omnium, som han senere på året blev olympisk mester i. Året efter, i Minsk, blev det til to medaljer, bronze i holdforfølgelse og sølv i omnium. Syv af Lasse Normans medaljer er hentet i holdforfølgelse. 2020 blev det helt store år med verdensmesterskab både i parløb og holforfølgelse.

Da Lasse Norman desuden har to OL-guldmedaljer, en af sølv og to af bronze på sin resultatliste er han måske ikke langt fra Ellegaard i konkurrencen om at være den bedste danske banecykelrytter nogenside?

Husk at købe dine sportsbøger via SportsBog.dk og få dine kulturnyheder via JuicyNet.dk.