Andreas Kron i bjergtrøjen i Frankrig

Danmarks største cykelteam, Riwal Readynez Cycling Team, har lørdag genoptaget aktiviteterne i det franske Route d’Occitanie. Og det danske team er kommet godt retur. På lørdagens første etape lykkedes det for talentfulde Andreas Kron at komme med i et tidligt udbrud og erobre nok point til at køres sig i bjergtrøjen.

Udbruddet blev dog hentet godt 15 kilometer før mål på den 187 kilometer lange etape. Hurtige Bryan Coquard fra B&B Hotels – Vital vandt etapen. Bedste dansker blev Niklas Eg fra Trek Segafredo som nr. 16.

Danske Kron og spanske Marti Marquez fra Kern teamet har begge ti point i bjergkonkurrencen.

Andreas Kron fører i øvrigt også løbets ungdomskonkurrence. Dette faktisk et sekund foran Tour de France-vinder Egan Bernal, mens Niklas Eg er nr. tre.

La Route d’Occitanie, der køres i udgave nr. 44, skal i alt køres over fire etaper.