Amerikaner går efter verdensrekord

Det unge amerikanske talent, Magnus Sheffield, vil torsdag den 19. november forsøge at slå ny junior verdensrekord i 3 km forfølgelsesløb.

Rekordforsøget bliver på det olympiske center i Colorado Springs.

Den nuværende verdensrekord har new zealandske Finn Fisher-Black, der i februar 2019 i Cambridge, New Zealand kørte distancen i 3:09,710 min. Den amerikanske rekord har Taylor Phinney med 3:16,589 min., sat i 2008.