Aarhus Cyklebanes formand: En spand koldt vand i hovedet

Folkene bag Aarhus Cyklebane drømmer om at få bygget banen om til en moderne indendørs cykelarena. Derfor frygter blandt andre formand Johannes Ollerup Sall, at cykelbanen bliver fredet som den er, og dermed ubrugelig til moderne cykelløb indenfor kort tid. Ollerup Salls frygt er blevet større efter et møde i fredningssagen om projektet.

“Det var virkelig en spand koldt vand i hovedet på os. Vi troede, at det handlede om en dialog i forhold til at sikre udviklingsmuligheder for banen, men sådan virker det ikke, og vi føler os magtesløse” forklarer formanden til Jyllands Posten.

Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der skal træffe beslutningen om en evt. fredning. Banen er del af Kongelunden-projektet, som omhandler et nyt fodboldstadion og udbygning af hele området.

Blandt andre Gert Frank startede sin karriere på Aarhus Cyklebane. Køb bogen om Gert Frank her.