Dansk Landevej

Årets VM-rute er historiens tiende hårdeste

Næste søndag afvikles de professionelle VM landevejsløb i østrigske Innsbruck. Der skal køres over 258 km med 4670 højdemeter.

Dermed er der tale om den VM-rute i historien med tiendeflest højdemester. Flest højdemester var der i tyske Nurburgring i 1966 med 5844 højdemeter. Det ikoniske VM i 1995, hvor Abraham Olano vandt på flad ring, indeholdt 5460 højdemester. På ranglisten følger derefter VM i 1989 i Chambery med 5439 højdemeter, VM i 1954 i tyske Solingen med 5280 højdemeter, VM i Montreal med 5187 højdemeter, VM i 1996 i Lugano, hvor Johan Musseuw overraskende vandt, med 5145 højdemeter, VM i 1990 i japanske Utsunomiya med 5130 af slagsen, VM i 1992 i Benidorm med 5112 højdemeter og VM 1975 i belgiske Yvoir med 4800 højdemeter.

Danmark er blandt de blot 10 nationer, der må stille med 8 ryttere i herre elitens landevejsløb. Dte er dog svært at forestille sig at nogen af de danske ryttere kan gøre sig gældende på den bjergrige rute.