Dansk Landevej

Sebastian Nielsen vinder af anden afdeling af Demin Cup

Sebastian Nielsen fra Restaurant Suri – Carl Ras vandt søndagens anden afdeling af Danmarks Cykle Unions Demin Cup. Adam Holm fra BHS – PL Beton Bornholm blev nr. to og fører fortsat Cup’en, mens Rasmus Bøgh Wallin, også Restaurant Suri – Carl Ras blev nr. tre. Afdelingen blev kørt over 170 km i hårdt terræn ved Ejer Baunehøj i Jylland.

Ladies Cup afdelingen samme sted blev vundet af Mia Sofie Rützou fra Team Nyt Syn powered by Fialla. Uno X Cup afdelingen for U19 blev vundet af Henrik Breiner Pedersen fra Team NPV – Carl Ras Roskilde.