4221 deltog i den virtuelle finale af Milano-Sanremo

Lørdag skulle udgave nr. 111 af klassiske Milano-Sanremo havde været kørt på norditalienske landeveje. Dette kunne ikke lade sig gøre grundet COVID-19 virus. Men lørdag blev det afviklet en virtuel udgave af løbet sidste 57 kilometer. Dette stod løbets normale arrangører, RCS Sport, for i samarbejde med Garmin Edge. Naturligvis blev der kørt over de tre Cape-stigninger samt Cipressa og Poggio. 

Hele 4221 cykelryttere deltog i denne virtuelle klassiker. Blandt andre deltog vinderen af løbet i 2018, Vincenzo Nibali, vinderen af sidste års Flandern Rundt Alberto Bettiol men også tidligere cykelstjerner som Ivan Basso, Maurizio Fondriest, Alessandro Ballon og Davide Cassani.

“Milano-Sanremo er et løb med et specielt plads i mit hjerte og min sejr i løbet er en af mine smukkeste. I dag havde jeg muligheden for at køre det på den her nye og sjove måde. Et godt initiativ at man kan køre løbet, og samtidig blive hjemme. Jeg fik muligheden for at køre virtuelt med mine fans. Og jeg håber fortsat folk er tålmodige og bliver hjemme og kører indendørs. Vi ses snart på landevejene”, forklarede Nibali lørdag.