Seks danskere har etapesejre i Schweiz Rundt

Christopher Juul Jensen vandt 4. etape af Schweiz Rundt 2018.

Fra den 15. til 23. juni køres udgave nr. 83 af Schweiz Rundt. Et løb der ud over at været det største og mest prestigefyldte i det bjergfyldte land nok også er det største internationale etapeløb, når man ser bort fra de tre Grand Tours. Første udgave af løbet blev afviklet i 1933, og bortset fra perioden fra 1943 til 1945, hvor Anden Verdenskrig hærgede Europa, er løbet blevet kørt hver år siden.

Italienske Pasquale Fornara har rekorden med fire sejre, som han hentede i 1950’erne. De lokale Ferdinand Kübler og Hugo Koblet samt portugisiske Rui Costa er hver noteret for tre sejre i løbet. Sidstnævnte senest i 2014, hvor han kørte som forsvarende verdensmester.

Ingen danskere har vundet Schweiz Rundt. Eneste dansker der har kørt i top-10 i løbets klassement er Jakob Fuglsang. Og det har han gjort hele tre gange. Sidste år blev det imponerende til en andenplads for Fuglsang, der kun blev besejret af australske Richie Porte med lidt mere end et minut efter danskeren sluttede af med en rigtig flot enkeltstart. I 2010 blev det til en tredjeplads, hvor danskeren kun blev slået af Fränk Schleck og Lance Armstrong. I 2011 blev Fuglsang nr. fire, blot otte sekunder fra podiet.

Startlisten til årets Schweiz Rundt er endnu ikke på plads, men der vil uden tvivl deltage mange af de store Tour de France-ryttere og mange andre profiler i løbet. Ønsker du at spille på en vinder, så hent din 888sport bonus.

Rolf Sørensen vandt i 1993 hele 13. sejre heriblandt altså 9. etape af Schweiz Rundt.

Seks danskere med etapesejr
Rekorden med antal etapesejre i Schweiz Rundt indehaves af Peter Sagan, der har hele 16 etapesejre på rekordlisten. En suveræn førsteplads på denne rangliste, hvor Ferdinand Kübler, Hugo Koblet og Fabian Cancellara er næstbedst med elleve etapesejre. Cancellara vandt i øvrigt løbet i 2009, hvor ruten lå rigtigt godt til den tempostærke rytter.

Seks danske har vundet en eller flere etapesejre i Schweiz Rundt. Sidste års udgave af løbet blev historisk, da både Christopher Juul Jensen og Søren Kragh Andersen vandt etaper. Juul Jensen vandt fjerde etape efter et angreb fra en frontgruppe, mens Kragh Andersen sejrede på 6. etape, og i øvrigt blev nr. to på den afsluttende enkeltstart.

Første danske etapesejr hentede Freddy Eugen på sjette etape tilbage i 1963, hvor det også blev til en etape-andenplads på syvende etape. Eugen der primært var banerytter, stiftede i øvrigt siden familie i Schweiz. I 1990’erne havde Danmark en god stime med etapesejr til Kim Andersen i 1990 og siden til Rolf Sørensen i både 1991 og 1993. Andersen, der det år kørte for Z – Tomasso teamet, vandt ellevte etape foran belgiske Frank Van den Abbeele. Sørensen blev i 1991 nr. to på ottende etape efter australske Phil Anderson, men vandt efterfølgende, iført Ariostea-tricot, niende etape.
1993 var Sørensens største år, og blandt imponerende 13 sejre står også sejren på niende etape i Schweiz Rundt foran russiske Viatcheslav Ekimov.
Derefter skulle der gå 16 år uden dansk etapesejre. Tørken blev brudt i 2009, hvor Matti Breschel vandt fjerde etape ved at være hurtigst i en udbrydergruppe. Igen fra 2010 til 2017 var der dansk tørke, men heldigvis var tingene meget anderledes i 2018. Og i øvrigt så vandt Lasse Norman bjergtrøjen i Schweiz Rundt i 2017!

Danske etapesejre i Schweiz Rundt:

2018
6. etape: Søren Kragh Andersen
4. etape: Christopher Juul Jensen

2009
4. etape Matti Breschel

1993
9. etape: Rolf Sørensen

1991
9. etape Rolf Sørensen

1990
11. etape: Kim Andersen

1963
6. etape: Freddy Eugen