Danske præstationer i Gent-Wevelgem


Fem danske ryttere har prøvet at stå på podiet efter en udgave af belgiske Gent-Wevelgem, der fra 2026 hedder In Flandern Field.

Artiklen fortsætter efter videoen


Lars Michaelsen vandt i 1995 tæt foran Maurizio Fondriest. Michaelsen blev desuden nr. to i 1998 og nr. fire i 1996. Lars Michaelsen har i alt kørt løbet elleve gange.

Anden danske sejr kom 2020, hvor Mads Pedersen var den stærkeste i en kvartet, der kom først til mål. Igen i 2024 vandt Mads Pedersen løbet efter en intens tomandsspurt mod Mathieu Van der Poel. Året efter, i 2025 vandt Mads Pedersen efter solokørsel på mere end 50 km.

Rolf Sørensen blev nr. tre i 1989, hvor hollandske Gerrit Solleveld sejrede foran britiske Sean Yates.

Matti Breschel blev i 2012 kun blev besejret af Tom Boonen og Peter Sagen.

I 2026 blev Tobias Lund Andresen nr. to efter en tæt spurt mod Jasper Philipsen.

Første dansker på podiet var Palle Lykke med tredjepladsen i 1966.

Andre danskere der har kørt i top-10 i løbet er Leif Mortensen, der blev nr. fire i 1971, Kim Andersen blev nr. 8 i 1986, Søren Lilholt blev nr. 9 i 1988, Brian Holm nr. 6 i 1990, mens Michael Mørkøv blev nr. 10 i 2016.

I 2022 kom hele to danskere i top-10, da Søren Kragh Andersen blev nr. fem og Mads Pedersen blev nr. syv. Igen i 2023 endte to danskere i top-10, da Mads Pedersen blev nr. fem og Mikkel Bjerg  nr. seks.

Mads Pedersen vandt Gent-Wevelgem i 2020
Sejr til Lars Michaelsen i 1995.
Lars Michaelsen, 1995