Danske topplaceringer i Fléche Wallonne

Den 22. april 2026 skal Fleché Wallonne nr. 90 afvikles.

Løbet blev kørt første gang i 1936, og også under Anden Verdenskrig. Siden 1985 har der været mål på Mur de Huy-stigningen. Mest vindende i løbet er spanske Alejandro Valverde med hele fem sejre. Franske Julian Alaphilippe, belgierne Eddy Merckx og Marcel Kint samt italienerne Davide Revellin og Moreno Argentin har tre sejre hver.

Fléche Wallonne blev skabt af avisen Les sports. I en periode eksisterede blev løbet kørt som en del af Ardenner-Weekenden sammen med Liége-Bastogne-Liége. Nu ejes begge løb af ASO. Kun otte ryttere har vundet de to løb samme år.

Siden 2013 er det blevet en tradition at løbet starter i forskellige byer.

Artiklen fortsætter efter videoen


Seks danskere har kørt sig i top-10 i den belgiske klassiker. To har faktisk vundet løbet. Kim Andersen sejrede i 1984 efter en super stærk stime, der også omfattede en andenplads i Amstel Gold Race og en tolvteplads i Liége-Bastogne-Liége. Andersens sejr kom efter et imponerende udbrud, der holdte hele vejen.

I 1998 vandt Bo Hamburger på Mur de Huy, og sendte den på tidspunkt klassiske vuggehilsen til sin nyfødte datter.

Leif Mortensen var første dansker i top-10 i Fléce Wallonne med en niendeplads i 1972, hvor Eddy Merckx vandt foran Raymond Poulidor. Rolf Sørensen blev nr. seks i sit store år i 1993 og Jakob Fuglsang nr. otte i 2015.

Fuglsang var i 2019 ekstrem tæt på sejren, og måtte kun se sig besejret af franske Julian Alaphilippe i en tæt spurt. I 2023 blev Mattias Skjelmose kun besejret af Tadej Pogačar, men det i 2026 blev til en femteplads til Skjelmose.

Hos kvinderne er det blevet til en andenplads til Cecilie Uttrup Ludwig i 2020 og en tredjeplads til Annika Langvad i 2019.