Dansk sportschef: Noget af det største
Artiklen fortsætter efter videoen
Det danske ColoQuick havde en meget succesfuld femte etape af det franske Tour de Bretagne med sejr til Emil Toudal og med Joshua Amos Gudnitz på tredjepladsen. Noget der begejstrede teams sportschef Christian Moberg.
“Hold kæft hvor er jeg glad og stolt over det drengene har præsteret i dag. Det er noget af det største vi har præsteret i min tid som sportschef hos Team ColoQuick og jeg må tilstå, at jeg fældede en lille tåre, da jeg gav Emil og Josh et knus efter etapen”, kom det efterfølgende Christian Moberg.
Toudal måtte efterfølgende på podiet ikke færre end tre gange. Først for at blive hyldet som etapevinder, senere som førende i pointskonkurrencen og endelig som etapens mest angrebsivrige rytter.