Internationalt landevej

Vingegaard kører ikke VM men EM

Jonas Vingegaard kommer ikke til at debutere ved VM i 2025. Landstræner Michael Mørkøv og Jonas Vingegaard har besluttet, at Vingegaard ikke stiller til start til VM i Rwanda, men derimod er klar til at stille til start for Danmark ved EM i Frankrig, hvor både ruten og forberedelsesmulighederne passer bedre til den dobbelte Tour-vinder.

Artiklen fortsætter efter videoen


“Min vurdering er, at ruten ved EM passer bedre til Jonas’ kvaliteter end ruten ved VM pga. de længere stigninger og deres procenter. Derfor glæder det mig, at Jonas ønsker at være til rådighed for landsholdet ved Europamesterskabet til oktober”, udtaler landstræner Michael Mørkøv.

Landevejs-EM 2025 køres i Drôme-Ardèche i Frankrig fra 1. til 5. oktober.