HistorieVuelta a Espana

Utrolig Vuelta a España-historie: Vandt med blot seks sekunder

Historien om Spaniens største cykelløb, Vuelta a España, har altid været farverig. I forbindelse med den 81. udgave af løbet bringer vi på CyclingWorld.dk en række utrolige historier fra løbet.

Her om en Vuelta-sejr med blot seks sekunders forspring.

Mange cykelfans husker, at Greg Lemond i 1989 vandt Tour de France med blot otte sekunders forspring til Laurent Fignen. Men rekorden for den mindste sejrsmargin i en Grand Tour blev sat i Vuelta a España 1984.

Vuelta’en i 1984, den 39. udgave af løbet, blev kørt den 17. april til 6. maj og over 19 etaper. Løbet fik en af de mest overraskende vindere nogensinde i franske Eric Caritoux, der var forholdsvis ukendt inden løbet, og kom med i det spanske etapeløb i sidste øjeblik. Franskmanden og hans Skil team, mest kendt for at have Sean Kelly på holdet, kom på startlisten i Vuelta’en mindre end en uge før starten.

Var blot 23 år

Caritoux, der blot var 23 år og kørte sit andet år som professionel, overtog førertrøjen fra Pedro Delgado via en andenplads på tolvte etape efter tyske Raimund Dietzen. På dette tidspunkt var spanske Alberto Fernández 32 sekunder efter Caritoux. Franskmanden tabte sekunder på løbet to sidste enkeltstarter, men formåede altså at holdet et forspring på seks sekunder indtil finalen i Madrid. Tidligere i løbet havde Caritoux i øvrigt vundet den hårde syvende etape.

Tragisk døde Alberto Fernández i en bilulykke den 14. december 1984.

1984 udgave af Vuelta a Espana huske også for at det lykkedes for Roger de Vlaeminck, der på dette tidspunkt var 37 år at vinde etape, og dermed komme på listen af ryttere, der har vundet etaper i alle tre Grand Tours. 14 år tidligere vandt han sin første etape i Tour de France.

I øvrigt baggrunden for, at Skil teamet så sent kom med i løbet var, at deres manager Jens de Gribaldy faktisk havde lovet arrangørerne at stille op i løbet, men havde glemt alt om dette. Det havde arrangørerne ikke, og truede med en stor bøde. Derfor måtte de Gribaldy skrabe et hold samme og stille op i Vuelta’en.

Husk at købe din historiske cykelbøger via SportsBog.dk.