HistorieInternationalt landevejVuelta a Espana

Utrolig Vuelta a España-historie: Da Indurain tog på hotel

Historien om Spaniens største cykelløb, Vuelta a España, har altid været farverig. I forbindelse med den 81. udgave af løbet bringer vi på CyclingWorld.dk en række utrolige historier fra løbet.

Her om en stor mester, der sluttede karrieren på et hotel.

Fra 1991 til 1995 vandt han Tour de France i suveræn stil. I Tour’en i 1996 blev han besejret af Bjarne Riis. Men han kom tilbage, og vandt de olympiske lege på enkeltstart. Derfor var der fortsat høje forventninger til Miguel Indurain i Vuelta a España 1996. Og efter enkeltstarten på tiende etape, var den spanske stjerne fortsat på andenpladsen i løbet. Han var dog blevet besejret af de to schweizere, Tony Rominger og Alex Zülle, på tidskørslen, og Zülle førte løbet mere end et minut foran Indurain.

Husk at købe dine cykelbøger via SportsBog.dk.

Ind på Hotel El Capitan

På tolvte etape tabte Indurain en del tid til de to schweizere, og 13. etape blev historisk. Rominger angreb, Zülle gik efter. Indurain kunne svare igen og faldt længere og længere tilbage. TV-kameraerne fulgte den spanske stjerne. Da Indurain nærmede sig Hotel El Capitan, hvor han boede med Banesto-teamet, drejede han fra, og gik ind på hotellet. En stor karriere var slut.

Banestos læge forsøgte med forklaringer om, at Banesto-stjernen var ramt af sygdom. Men Indurain indrømmede siden, at han var løbet tør for styrke og energi, og vidste han ikke ville kunne vinde Vuelta’en. Miguel Indurain kørte ikke flere professionelle cykelløb. En fantastisk karriere stoppede på Hotel El Capitan.

Den 51. udgave af Vuelta’en blev i øvrigt vundet af Alex Zülle foran han schweiziske landsmænd Laurent Dufaux og Tony Rominger. Danske Peter Meinert blev nr. 20. Bo Hamburger blev nr. 44 og Claus Michael Møller nr. 45. Jesper Skibby udgik efter femte etape.

Indurain kørte Vuelta’en otte gange. Første gang i 1985. han vandt aldrig, men blev nr. to i 1991, kun slået af landsmand Melchior Mauri.