Utrolig Vuelta a España-historie: Armstrongs genfødsel
Historien om Spaniens største cykelløb, Vuelta a España, har altid været farverig. I forbindelse med den 81. udgave af løbet bringer vi på CyclingWorld.dk en række utrolige historier fra løbet.
Her om udgaven hvor Lance Armstrong fik sit store comeback efter sin cancer-sygdom.
1998 Vuelta a España blev kørt over 22 etaper fra den 5. til 27. september. Det var den 53. udgave af løbet.
I top-3 endte tre af dagtidens største spanske stjerne, Abraham Olano, Fernando Escartín og José María Jiménez.
På den sidste bjergetape, med mål på Alt de Navacerrada syd for Madrid, erobrede Jimenez førertrøjen fra sin holdkammerat på Banesto teamet Abraham Olano, verdensmester fra 1995, men Olano erobrede den tilbage på den afsluttende enkeltstart, og vandt altså 1998-udgave af Spaniens største etapeløb.
Men 1998-udgaven af Vuelta’en huske måske især for Lance Armstrongs comeback eller måske hans fødsel som en rytter, der kunne vinde Grand Tours.
Lance Armstrong blev verdensmester i 1993, vandt en etape i Tour de France samme år og igen i 1995. Det blev også til en sejr i Clasica San Sebastian og en andenplads i Liége-Bastogne-Liége samt sejr i Fléche Wallone. Men i 1996 fik amerikaneren konstateret testikelkræft i stadie 4, og læger gav ham meget små chancer for at overleve. Efter behandling og genoptræning kom Armstrong dog tilbage. Han havde fået kontrakt med det franske Cofidis team, men den blev siden ophævet. Det lykkedes dog at komme ind på det nye amerikanske US Postal.
Tæt på at opgive
Det var dog langt fra en let vej tilbage, og flere gange i løbet af 1998 var Armstrong tæt på at opgive cykelkarrieren. Amerikaneren kæmpede videre. Det blev til en sejr i Luxembourg Rundt. Men i Vuelta’en i 1998 kom det helt store vendepunkt. Amerikaneren kunne i det spanske etapeløb gøre sig både på enkeltstarterne og følge med de bedste i bjergene.
Resten er historie, som man siger. Fra 1999 til 2005 vandt Armstrong Tour de France. I 2012 indrømmede han dopingmisbrug, og fik frataget sine syv Tour-sejre, og i øvrigt sin fjerdeplads i Vuelta’en i 1998.
Vuelta’en 1998 blev også startskuddet til en konflikt mellem Armstrong og den danske sportsdirektør på US Postal, Johnny Weltz. En konflikt der siden mundede ud i at Armstrong fik kørt Johan Bruynell ind som den ledende sportsdirektør på teamet, og Weltz forlod US Postal.
