Historie

Utrolig cykelhistorie: Svensker blev olympisk mester efter at være blevet stoppet af tog

Ved de olympiske lege i 1920 i Antwerpen blev landevejsløbet kørt som en enkeltstart over 158 km. Det blev svensk sejr ved Harry Stenqvist.

I første omgang blev Stenqvist noteret for tredjebedste tid og sydafrikanske Henry Gustavis Kaltenbrunn fejrede sejren. Men efterfølgende, da en af løbets kontrollanter returnerede til målområdet, blev svenskeren godskrevet fire minutter og 15 sekunder. Det gjorde Stenqvist da han cirka halvvejs på ruten var blevet stoppet af et tog ved en jernbaneoverskæring, og han altså måtte stoppe op og vente.

Harry Stenqvist vandt dermed OL-løbet med en margin på et minut og 21 sekunder til sydafrikaneren. Det blev til bronze til franske Fernand Canteloube.

Artiklen fortsætter efter videoen


Stenqvist blev født i USA i 1893 af svenske forældre. Han flyttede siden til Sverige og vandt en lang række nationale titler. Han var reserve til OL i 1912 på hjemmebane, men kom ikke i aktion. Og OL i 1916 blev ikke til noget grundet Første Verdenskrig. Men ved legene i 1920 opnåede han den store triumf.
Stenqvist døde i 1968 i Sverige.