Bane

Unikt Medaljeløb i Ballerup vender tilbage

Som følge af den enorme succes i 2018 og 2019 afholder verdens ældste og Danmarks største cykelklub, DBC igen i 2020 Medaljeløb for de børn og unge, der ønsker en introduktion til cykelsporten.

Dette onsdag den 2. september i Ballerup Super Arena.

Løbet er gratis for alle børn mellem 7 og 18 år, og er en unik mulighed for at prøve at køre cykelløb i et stort setup med afspærringer, speakere og tidtagning.

Det køres på en rute både indenfor og udenfor arenaen. En rundstrækning på omkring 850 meter.

Det er muligt efterfølgende at se sin tid på resultater.cyklingdanmark.dk

Tilmelding på dette link eller dbc@cykelbanen.dk. Husk at fremsende det fulde navn og fødselsår på deltageren. Det er også muligt at tilmelde sig på dagen. Men kom i god tid.

Tidsplan:
kl. 16:30 Indskrivning åbner på Inderkredsen i Ballerup Super Arena
KL. 17:30: U9 – 5 OMGANGE
DEREFTER:
U11 – 8 OMGANGE
U13 – 12 OMGANGE
U15 + U17 – 15 OMGANGE

Man behøver endda ikke have en racercykel for at deltage. Mange kører på en normal cykel. Dog er det påkrævet at alle kører med cykelhjelm.