6-dagesløbBallerup Super Arena

Trofast 6-dagessponsor har jubilæum

Transportvirksomheden P.O. Nielsen er for tiende år i træk par-sponsor ved 6-dagesløbet i Ballerup.

Af Henrik Rico Elmgreen

Trofaste sportsinteresserede sponsores er nødvendige, når man skal have et arrangement som det københavnske 6-dagesløb til at løbe rundt. Og den slags har 6-dagesløbet i Ballerup!

Et eksempel er P.O. Nielsen, der var med første gang i 2010 og således i år er med for 10. gang og kan fejre et fornemt jubilæum. Alle ti år har P.O. været sponsor for 6-dagesløbets par  nr. 3 i de orange farver. Det første år bestod parret af de to danske fightere Michael Smith Larsen – Michael Berling, men siden 2014 har det været østrigerne Andreas Müller – Andreas Graf, der har repræsenteret P.O. Nielsen, og det har de gjort på fornem vis. Deres (hidtil) bedste placering opnåede de i 2016, hvor du sluttede på 3. pladsen og således kom med på podiet.

De to østrigere er ihærdige og arbejdsomme professionals, der gør deres arbejde, og sådanne folk sætter P.O. pris på!

Andreas Müller – Andreas Graf, seks gange har de været P.O. Nielsens par i 6-dagesløbet i Ballerup.

P.O. Nielsen i 6-dagesløbet 2010-2019 – altid par nr. 3 i orange tricots:

2010:  Michael Smith Larsen – Michael Berling.  Placering: Nr. 13.
2011:  Andreas Müller – Tristan Marguet.  Placering: Nr. 7.
2012:  Shane Archbold – Claudio Imhof.  Placering: Nr. 13.
2013:  Tino Thömel – Nolan Hoffman.  Placering: Nr. 11.
2014:  Andreas Müller – Andreas Graf.  Placering: Nr. 5.
2015:  Andreas Müller – Andreas Graf.  Placering: Nr. 5.
2016:  Andreas Müller – Andreas Graf.  Placering: Nr. 3.
2017:  Andreas Müller – Andreas Graf.  Placering:  Nr. 4.
2018:  Andreas Müller – Andreas Graf.  Placering: Nr. 10.
2019:  Andreas Müller – Andreas Graf.  Placering: ?