Dansk Landevej

Trek-Segafredo bekræfter kontrakt med ung dansker

Trek-Segafredo, hvor danskerne Mads Pedersen, Alexander Kamp og Niklas Eg, har kontrakt bekræfter onsdag, at de for den kommende sæson også har en aftale med Mattias Skjeldmose.

20-årige Skjeldmose har i år kørt på Trek Segafredos udviklingsteam Leopard Pro og også som stagiaire på Trek Segafredo. Blandt andet imponerede han med at være en del af et udbrud i belgiske Brabantse-Pijl.

“For det første er jeg super glad for at teamet giver mig chancen for at blive World Tour rytter de to næste år mindst. Som for mange ryttere har det været en barndomsdrøm at blive professionel. Mellem mig selv og Trek-Segafredo ser jeg virkelig en god kommunikation og forbindelse, og det tror jeg er vigtigt for at kunne udvikle mig som rytter. Jeg mødte teamet sidste december på Sicilien, og allerede der fik jeg en god følelse”, forklarer Mattias Skjeldmose i en pressemeddelelse.

Som junior var Mattias Skjelmose blandt de mest dominerende, men siden røg han ind i en karantæne for at have taget et ulovligt stof.