Tidligere verdensmester efterlyser dansk cykeltrøje
Den tidligere baneverdensmester, blandt andet i Ballerup i 2010, og i øvrigt vinder af første etape af Giro d’Italia 2012 i Herning, Taylor Phinney efterlyser på Instagram et eksemplar af trøjen fra det danske Coloquick-Cult, som den så ud i 2016 og 2017.
Det er uklart, hvorfor Phinney ønsker denne trøje. Måske handler det om at han er fan af bandet The Cult, måske handler det om at Jonas Vingegaard kørte på teamet disse år?
Artiklen fortsætter efter videoen
Blandt andre profiler der kørte på teamet i enten 2016 og 2017 kan nævnes Alex Rasmussen, der i øvrigt blev nr. tre på den enkeltstart Phinney vandt i Herning, svenske Gustav Erik Larsson, der blandt andet har vundet OL-medalje i enkeltstart samt Martin Mortensen, Rasmus Bøgh Wallin og Magnus Bak Klaris.
