Tid til syvende udgave af Andreas Byskov Sarbos Mindeløb
Torsdag er der igen cykelløb i Ballerup Super Arena. DBC Ballerup arrangerer torsdagsstævne med finalen i Super Cup, DM i udskilning samt Andreas Byskov Sarbos Mindeløb.
Artiklen fortsætter efter videoen
Andreas Byskov Sarbo var et af de mest lovende talenter i dansk cykelsport. Han kørte oprindeligt for Lyngby CC, og i 2019 for Team NPV – Carl Ras Roskilde Junior, hvor han i maj 2019 vandt en etape i Fredsløbet i Tjekkiet. Dette med det danske landshold. I seks sæsoner kørte Andreas i Ballerup Super Arena. Andreas Byskov Sarbo døde den 1. juni 2019 efter at være påkørt af en bilist under en enkeltstart i Tour de Himmelfart ved Odder. Andreas Byskov Sarbo blev blot 18 år.
Fra 2019 har der hvert år været kørt et mindeløb for Andreas Byskov Sarbo i Ballerup Super Arena. Torsdag køres det som et 60 omgangs pointløb for herre elite som en del af Super Cup finalen.
Tidligere vindere af Andreas Byskov Sarbos mindeløb:
2024 Tobias Aagaard
2023 Oskar Winkler
2022 Gustav Wang
2021 Marckus Njor
2020 Andreas Kron
2019 Frederik Egehus
Foto: Jesper Skovbølle.
