Bane

Tid til bykamp på Aarhus Cyklebane

Fredag afvikles der en klassisk bykamp på Aarhus Cyklebane. Der skal dystes mellem Aarhus, Odense, København og Hamburg.

By-kamps begrebet går mange år tilbage. Før i tiden dystede de bedste ryttere fra Aarhus Cyklebane ofte mod deres kollege fra Odense, København eller andre europæiske cyklebaner. En udtagelse til det datidens by-kamps hold var forbundet med stor ære og prestige blandt de enkelte cyklebaners ryttere. Sidste år vendte fænomenet tilbage og Odense med Lasse Norman Hansen, Matias Greve, Nicolai Just og Kasper Linde sejrede knebent foran Aarhus.

Fredagens stævne afvikles over fem afdelinger: Omgang på tid (1 rytter fra hvert hold), udskilningsløb (2 ryttere fra hvert hold), australsk forfølgelsesløb (1 rytter fra hvert hold), holdforfølgelsesløb (alle ryttere) og pointløb (alle ryttere).

Aarhus er favoritter ot stiller med

Morten Høgh Abel Jensen, Jakob Frandsen, Lasse Eland og Rasmus Søgaard. Københavns hold består af  Anders Fynbo og Nichlas Eberhardt, Martin Frank og Mads Rydicher, Hamburg med Lars Erdmann, Aimo Helbach, Marcel Laurenz og Paul Lindenau og Odensen med Bjørn Beeck, Amalie Winther Olsen, Michael A. Larsen og Henrik Dam Nielsen.

Desuden køres en række løb i andre klasser fredag aften på den hyggelige Aarhus Cyklebane.