Internationalt landevej

Syvende top-10 placering for Kristoff i Flandern Rundt

Norske Alexander Kristoff vandt spurten om tredjepladsen i søndagens Flandern Rundt nr. 104, og kørte sig dermed på det belgiske cykelløbs podie for andet år i træk.

Faktisk er det hele syvende gang, at den hurtige nordmand er kørt i top-10 i det belgiske monument. I 2015 vandt Kristoff løbet foran hollandske Niki Terpstra og belgiske Greg Van Avermaet og sidste år blev det også til en tredjeplads efter italienske Alberto Bettiol og danske Kasper Asgreen. Desuden er det blevet til en femteplads i 2017, en fjerdeplads i 2016, en femteplads i 2014 og en fjerdeplads i 2013. En imponerende serie.

“Det var en god dag, og jeg er glad for at have kørt på podiet. Jeg måtte køre en lang spurt, da Asgreen angreb, Men det lykkedes stadig at holde Turgik og Lampaert bag mig. De to i front havde et andet gear i dag og de var de var de stærkeste. Dette er mit favoritløb, og det er lykkedes mig, at få mange gode resultat her”, udtalte den norske stjernerytter efterfølgende.

De eneste andre nordmænd, der har kørt i top-10 i Flandern Rundt er Kurt-Asle Arvesen, der blev nr. syv i 2008 og Dag-Otto Lauritzen, der blev nr. tre i 1989.