Dansk Landevej

Svensk invasion i vente i Holbæk

Når der den 12. og 13. august afvikles Gran Fondo Denmark i Holbæk bliver blå og gule meget synlige farver i gaden i den sjællandske by. Der kommer nemlig til at være en stor andel af svenske deltagere i eventet, der fungerer som kvalifikation til Gran Fondo World Championsship i franske Albi.

“Vi mærker meget tydeligt en enorm svensk interesse. Vi får masser af henvendelser fra svenske ryttere, og vi kan se, at der hele tiden komme nye tilmeldinger fra Sverige. Gran Fondo Denmark er det oplagte sted for svenskere at kvalificere sig til finalen i Frankrig. Det er super let at komme til Holbæk enten over Øresundsbroen eller via Københavns Lufthavn, hvorfra det tager mindre end en time at køre til Holbæk”, forklarer Danmarks Cykle Unions eventmanager Jens Kasler.

Kasler fortællere videre, at der ved de tidligere afviklet Gran Fondo events i Danmark altid har været et stor antal svenske deltagere. “Ja, vi er rigtig glade for de mange svenskere, der kommer til vores løb. De er virkelig med til at højne niveauet for hele eventet, og ofte har vi jo også set svenskere på podiet”.

Ved Gran Fondo Denmark køres i otte aldersklasser for både herrer og kvinder og både landevejsløb og enkeltstart. De 25 procent bedste, udregnet med basis i startlisten, i hver aldersklasse kvalificere sig til finalen, der i år afvikles den 24. til 27. august i franske Albi.

Læs meget mere om Gran Fondo Denmark og tilmeld dig via www.granfondodenmark.dk.