Internationalt landevejTopartikler

Stærkt Par nr. 9 fortsætter stor tradition

Par nr. 9 blev et begreb i 6-dagesløbene i Forum i 1980’erne med blandt andre Kim G. Svendsen i trøjen. Begrebet blev for alvor udbygget som koncept af primært Marc Hester ved 6-dagesløbene i Ballerup i 2010’erne. Der køres med i sorte trøje, og oftest med en Dannebrog på ærmet. I øvrigt sådan at Par nr. 7 trøjerne så ud de første udgaver i 1950’erne grundet den ene part, Ewan Klamer, havde udfordringer med synet.

Traditionerne omkring Par nr. 9 er taget med over i DBC Ballerups 3-dagesløb. Når der køres i sjette udgave den 13. til 15. november kommer Par nr. 9 til at bestå af WorldTour-rytteren Julius Johansen og hollandske Phillip Heijnen.

Phillip Heijnen er en verdensklasse banerytter, der sidste år vandt bronze i pointløb ved VM i Ballerup. Han er også noteret for en række EM-medaljer. Julius Johansen er en etableret rytter på WorldTour’en på UAE Team Emirates. Tidligere har han været en fast del af det danske banelandshold, vundet både VM og EM i holdforfølgelse, og er i øvrigt blevet juniorverdensmester på landevejen i Bergen i 2017.

Par nr. 9 ved DBC Ballerups 3-dagesløb præsenteres af Dansk Erhvervs Transport (DET).

DBC Ballerups 3-dagesløb er 6-dagestemning over tre dage i den smukke Ballerup Super Arena. Husk at få købt din billet via Billetsalg.dk ApS. Få Stemning og fest, verdensklasse cykling og oplev fremtidens cykelstjerner.

Husk at du via SportsBog.dk blandt andet kan købe bogen Par nr. 7.