Spurtsejr til Merlier. Norsk andenplads
Sjette etape af Tour de France, kørt fredag fra Hagetmau til Bordeaux over 175.1 km endte i en massespurt. Tim Merlier fra Soudal Quick Step sejrede foran norske Søren Wæreskjold fra Uno-X Mobility.
“Jeg er henrykt over endnu en sejr i Touren! Da jeg startede min spurt, vidste jeg ikke, hvor langt det var. Det var et rod at være i position, men jeg klarede det, takket være holdet, det var flot arbejde fra dem. Efter alt det hårde arbejde for to dage siden og i dag føles det godt at vide, at jeg kunne belønne gutterne. Med 600 meter tilbage blev jeg lukket inde, men sagde til mig selv, at jeg ville kæmpe til målstregen, og det var det, jeg gjorde, idet jeg formåede at finde lidt plads. Jeg er virkelig glad for denne sejr,” sagde Tim Merlier – den første belgier til at vinde i denne udgave af Tour’en efterfølgende.
Det er den fjerde Tour de France-etapesejr til Tim Merlier.
Ingen ændringer i toppen af klassementet. Tadej Pogacar er fortsat i front af Tour de France 2026.
Danske Mads Pedersen fra Lidl Trek blev nr. ni og fører fortsat pointkonkurrencen. Mads Pedersen fører med 204 point efter at havde vundet dagens indlagte spurt for anden dage træk. Biniam Girmay er nr. to i pointkonkurrencen med 145 point.
Jonas Vingegaard kører i øvrigt i løbet bjergtrøje, da han er nr. to i konkurrencen efter Pogacar, der er i den gule førertrøje.
Soudal Quick-Step har vundet etaper i alle Tour de France-udgaver siden 2013.
Tidligere indehaver af den gule førertrøje, norske Torstein Træen (Uno-X Mobility) stillede ikke til start på etapen som følge af hans styrt torsdag.
