Internationalt landevej

Sejr til Mads Pedersen i BinckBank Tour

Danske Mads Pedersen fra Trek Segafredo vandt torsdagens tredje etape af BinckBank Tour. Etapen blev kørt til og fra Aalter i Belgien, og endte i en massespurt.

Pedersen vandt foran belgiske Jasper Philipsen fra UAE-Team Emirates, og tyske Pascal Ackermann fra BORA – hansgrohe. Danskeren er nu også i front af løbet, dog i samme tid som Jasper Philipsen. Der resterer endnu to etaper af løbet heriblandt en enkeltstart over 8 km fredag.

Det er sæsonens anden sejr til Mads Pedersen, der også vandt anden etape af Polen Rundt den 6. august.