Sejr til Conrad Haugsted i Tour de Charlottenlund 2026
Den hurtige og formstærke Conrad Haugsted fra Team ColoQuick vandt mandag 2026-udgaven af det klassiske gadeløb Tour de Charlottenlund. Det gjorde han foran Rasmus Bøgh Wallin fra Team Cranks og Benjamin Thestrup fra Airtox – Carl Ras, På de følgende pladser fulgte Sebastian Nielsen fra ColoQuick og Victor Grue Engaard fra BHS PL Beton Bornholm.
Der blev kørt over 24 omgange, 55 minutter plus en omgang.
Hos kvinderne sejrede Amanda Muff fra AL Sydbank Quooker Njord Law foran Caroline Kirk Schaud fra Team Friss og Emilie Adelheid Olesen fra AL Sydbank Quooker Njord Law.
Tour de Charlottenlund blev kørt første gang i 1989. Det arrangeres af Ordrup Cykle Club.
