Dansk LandevejInternationalt landevejTopartikler

PostNord Danmark Rundt 2026 præsenteret

Onsdag blev rammerne til PostNord Danmark Rundt 2026 præsenteret på et pressemøde i Rødovre. Løbet skal køres i udgave nr. 35 den 29. juli til 2. august.

Etaperne i PostNord Danmark Rundt 2026:

  1. etape, den 29. juli, Aalborg-Aalborg, 185 km
  2. etape, den 30. juli, Glyngøre-Skive, 179 km
  3. etape, den 31. juli, Fredericia-Vejle (Kiddesvej), 207,3 km (2670 højdemeter)
  4. etape, den 1. august, Rudkøbing-Fyn (målby ikke fastlagt), 177,5 km
  5. etaoe, den 2. august, Køge-Rødovre, 135 km.

I alt 883,8 km.

Artiklen fortsætter efter videoen


Der er for første gang nogensinde ikke en enkeltstart i Danmarks største etapeløb. Og det er første gang løbet skal til Langeland, hvor der skal køres 72 km. Der er ikke fastlagt slutby på fjerde etape på Fyn endnu.

I øvrigt, så slutter Tour de France om søndagens og PostNord starter om onsdagens den 29. juli, Glyngøre, startby på anden etape, er Jonas Vingegaards hjemby. Arrangørerne håber at se ham til start. Mere i øvrigt, så er der er bonusspurt på Golfbakken i Vejle efter blot 15 km på tredje etape, der nok bliver det hårdeste cykelløb nogensinde i Danmark.
PostNord Danmark Rundt afsluttes med fem omgange på en 7 km rundstrækning i Rødovre den 2. august.

Førertrøjerne i løbet er: PostNords blå førertrøje, Novo Nordisk bakketrøje, Skoda pointtrøjen, en ungdomstrøje uden sponsor på og en PostNord Fighter-trøje. Der findes også en holdkonkurrence i PostNord Danmark Rundt.

Deltagende teams i PostNord Danmark Rundt 2026:

Af WorldTour teams er følgende start: Visma Lease a Bike, Lidl Trek, Uno-X-Mobility, Alpecin-Premier Tech, NSN Cycling Team, Team Picnic PostN og Lotto Intermarche.

Af Pro teams deltager MBH Bank CSB, Moderne Adventure, Flanders-Baloise, Team Novo Nordisk, Team Polti-VisitMalta, UniBet Rose Rockets og, Bardiani CSF.

Af continentale hold deltager Team Give Steel, Lucky Sport (Sverige), Aitox-Carl Ras, BHS PL Beton Bornholm, Team Coloquick og Swatt Club (Italien). Sidstnævnte er både et gravel. og landevejsteam.

Desuden deltager traditionen tro et landshold i PostNord Danmark Rundt.

147 ryttere skal deltage i PostNord Danmark Rundt 2026.

“Vi har et historisk stærkt felt”, konkluderer eventmanager for løbet Jens Kasler på onsdagens pressemøde, og udtrykte stor glæde over at have hele syv WorldTour teams til start.