Rutepræsentationen af Tour de France 2022 får royal indledning og dansk cykelfokus

Torsdag den 14. oktober bliver den samlede rute for Tour de France 2022 præsenteret i Paris foran ca. 3.000 indbudte gæster og verdenspressen. Her vil Danmark og dansk cykelkultur være i centrum. H.K.H. Kronprinsen holder tale, erhvervsminister Simon Kollerup deltager, og de danske tour-parter viser en ny video om Danmark som cykelland.

Borgmestrene fra de fem danske mål- og startbyer, erhvervsminister Simon Kollerup og Kronprinsen vil alle være med, når løbsdirektør Christian Prudhomme den 14. oktober løfter sløret for næste års Tour de France-rute i Palais de Congrès i Paris.
Præsentationen indledes med et særligt fokus på Danmark og den danske cykelglæde og cykelkultur.Det sker, når Kronprinsen holder tale og parterne bag den danske Tourstart viser en ny film om den danske cykelkultur og tourbegejstring. Og så starter præsentationen af den samlede rute selvfølgelig med udgangspunkt i de tre danske etaper, som indleder næste års Tour de France.Som et led i at det officielle Danmark er i Paris ifm. rutepræsentationen af Tour de France, afholder Dansk Industri i samarbejde med VisitDenmark og Food Nation samme dag et erhvervsfremstød for danske virksomheder og indbudte gæster i Danmarkshuset.

Samtidig vil der være borgerrettede cykelevents ude foran huset på Champs-Élysées.Til erhvervsfremstødet vil der være fokus på hvordan sund livsstil, madglæde og gastronomi hænger tæt sammen med den tilgang vi i Danmark har til cykling og bæredygtighed, hvor de medvirkende virksomheder vil præsentere deres løsninger og produkter for stakeholders og indbudte VIP, såsom Kronprinsen, erhvervsministeren, borgmestre og sponsorer.

Husk at du kan købe bogen De Danske Tour de France Heltet til blot kr. 99,- i CyclingWorldshop på dette link.