Dansk Landevej

Riwal – CeramicSpeed på rette vej mod oprykning

Det danske Riwal – CeramicSpeed Cycling Team er fortsat på rette spor i forhold til oprykningen til Prokontinentalniveauet. Det første depositum er afleveret til UCI (Den Internationale Cykelunion), og afleveringsfristerne bliver fuldt.

I de kommende dage vil de første ryttere, som til næste år kan iklæde sig de orange-sorte dragter, blive offentliggjort.

”Vi er glade, men vi er ikke i mål endnu”, fortalte direktør Steffen Kromann til TV2 SPORT mandag aften. ”Der venter fortsat masser af arbejde i forhold til at gøre holdet så godt som muligt til næste sæson.”

Medejer Chris Anker Sørensen stemmer i: ”Det ser godt ud, og der er fundet pengene til, at det godt kan løbe rundt; men der kan selvfølgelig altid bruges flere sponsorere, og der bliver stadigvæk søgt efter flere”.