BaneTopartikler

Rimkratt-Milkowski dansk mester i sprint for fjerde gang

William Rimkratt-Milkowski fra DBC (Dansk Bicycle Club) blev torsdag aften dansk mester i sprint for tredje år i træk og fjerde gang i alt.

Rimkratt-Milkowski var helt suveræn på en aften, hvor den danske U19-mester Jakob Joensen måtte melde fra grundet sygdom. I den indledende tidskørsel over 200 meter med flyvende start satte DBC-rytteren dansk rekord på dansk grund med 10,614 sekunder. Den tidligere rekord lød på 10,643 sekunder, og blev sat af Lars Brian Nielsen på Ordrupbanen helt tilbage i 1995!

I kvartfinalen slog William Rimkratt-Milkowski uden problemer Jens Dich, mens Rasmus Søgaard blev elimineret i semifinalen. I finalen besejrede Rimkratt-Milkowski overraskelsen Tim Bendtsen i to sikre heat. Kampen om bronzen blev vundet af aarhusianske Rasmus Søgaard, der over tre heat besejrede den hurtige landevejsrytter Rasmus Bøgh Wallin. Opgøret om femtepladsen blev vundet uden problemer af Rasmus Nejrup.

“Dejligt endelig at få slået den rekord, og fedt at mærke at det går fremad på trods af at jeg har været ramt af lidt sygdom”, sagde Rimkratt-Milkowski efterfølgende og understregede, at han i den kommende tid drømmer om at slå den absolutte danske rekord i 200 meter med flyvende start. Denne lyder på 10,35 sekunder, og er sat af Niels Fredborg i Mexico 1973!

Rimkratt-Milkowski har dermed vundet DM i den ædle disciplin i 2013, 2015, 2016 og 2017.

Dagens podie:
1. William Rimkratt-Milkowski
2. Tim Bendtsen
3. Rasmus Søgaard

Seneste medaljevindere ved DM i sprint:
2017: William Rimkratt-Milkowski, Tim Bendtsen, Rasmus Søgaard
2016: William Rimkratt-Milkowski, Morten Høeg Abel Jensen, Mathias Munk Andersen
2015: William Rimkratt-Milkowski, Jakob Joensen, Henrik Scharling
2014: Henrik Scharling, Frederik Bohé, Mathias Munk Andersen
2013: William Rimkrat Milkowski, Mathias Lindberg, Sebastian Refsgaard
2012: Bernard Franzpötter, Frederik Bohé, Kristian Karstoft
2011: Bernhard Franzpötter, Kasper Jessen, Troels Christensen
2010: Kasper Jessen, Thore Bradtberg, Bernhard Franzpötter
2009: Kasper Jessen, Lars Brian Nielsen, Bernhard Franzpötter
2008: Kasper Jessen, Bernhard Franzpötter, Dion Åkerstrøm
2007: Kasper Jessen, Bernhard Franzpötter, Kim Franzpötter