Internationalt landevej

Riis: Vi har ikke en sponsor på hånden

Danskerteamet NTT Pro Cycling står uden hovedsponsor til 2021, og teamet er dermed lukningstruet. Overfor Ekstra Bladet erkender sportsdirektør på teamet, Bjarne Riis, at det ser svært ud med hensyn til at kunne fortsætte teamet.

“Som det ser ud lige nu, er der ikke et hold med mig ved roret næste år”, udtaler Bjarne Riis til Ekstra Bladet. “Sådan er situationen. Vi har ikke en sponsor på hånden lige nu, og det er ved at være sent, så det ser ikke for godt ud”.

Rytterne Michael Valgren, Michael Carbel og Andreas Stokbro samt sportsdirektørerne Lars Michaelsen, Lars Bak, Daniel Foder samt altså Bjarne Riis arbejder for teamet.