Dansk LandevejInternationalt landevej

PostNord stopper som sponsor for Danmarks Cykle Union

Det længstvarende sponsorat i dansk topidræt kommer til en ende. PostNord stopper som sponsor for Danmarks Cykle Unions landshold og cykelløbet PostNord Danmark Rundt. Det sker med udgangen af 2026.

Det daværende Post Danmark gik ind som sponsor  Danmarks Cykle Union i 1994 og som sponsor for det daværende Post Danmark Rundt fra 1995.

”Vi ser med stolthed tilbage på et af de længste samarbejder i dansk idrætshistorie og det løft af dansk cykelsport, vi sammen med PostNord har præsteret gennem tre årtier. De har hjulpet os på vejen mod at gøre cykelsporten til dansk folkeeje – og for at få danske cykelryttere med helt op i front af de største internationale løb. Det arbejde glæder vi os naturligvis til at forsætte med en ny partner fremover,” siger Niels Bo Daugaard, adm. direktør i Danmarks Cykle Union.

Årets udgave af PostNord Danmark Rundt afvikles som planlagt. Læs om dette i nedenstående link.

Artiklen fortsætter efter videoen


PostNord bliver i øvrigt fra sommer en af hovedsponsor for håndboldlandsholdet for kvinder. Aftalen løber fra 1. juli 2026 til 30. juni 2029. Det betyder, at Håndboldkvinderne trækker i landsholdstrøjerne med PostNords logo på ryggen til efterårets kampe.